5 tips fra en professionel web designer

“Lav din egen hjemmeside på 1 time! Det lyder godt - men det ser kun godt ud.

Det er helt klart muligt at lave en hjemmeside på én time, der ser nogenlunde ud. Problematikken ved dette er dog, at det, der får en hjemmeside til at give værdi findes i forberedelsen af siden, samt sidens back-end.

Jeg bliver ofte spurgt, hvorfor det er så dyrt at få lavet en hjemmeside. Svaret er meget simpelt. Det er fordi, at bygge en god, overskuelig og strategisk hjemmeside kræver en hel del forberedelse, planlægning og tid.

Og selvom jeg laver dette hver dag, tager det stadig lang tid. Og det er fordi, de fleste kunder gerne vil have en hjemmeside som ikke bare er flot, men som også fremmer deres forretning. Strategi, layout, brugervenlighed, kunderejse og SEO er altafgørende for, om siden fremmer din forretning eller bare ser godt ud.

Bygge-fasen er den mindst tidskrævende.

Hvis vi igen tager udgangspunkt i disse “Lav din egen hjemmeside på 1 time”-tilbud, så glemmer de, at informere om, alt den forberedelse som skal gøres FØR man giver sig til at bygge selve hjemmesiden.

Her snakker jeg ikke om komplekse strategier og avancerede design layouts (som mange selv-byggere hopper over). Jeg snakker om helt basale ting, såsom at skrive en fangende, SEO-venlig tekst til hjemmesiden, at finde og gemme billeder i høj opløsning og i det rigtige format, fremstille og gemme de grafiske elementer som man gerne vil have på siden, vælge farver og gemme farvekoderne, så de er let tilgængelige, når man bygger hjemmesiden og tilsidst, finde og gemme alt andet indhold du vil have på siden.

Dette forberedende arbejde kan sagtens tage flere dage, i nogle tilfælde uger, så vær tålmodig. Det kommer dig til gode når du skal bygge siden.

Kodning: En lille smule gør en stor forskel.

Jeg bygger de fleste af mine sider i Squarespace 7.1 og WordPress, og selv når jeg bygger siderne helt fra bunden, kan jeg godt stadig synes, at siden ligner en skabelon for meget.

Fra et marketingssynspunkt er dette meget problematisk. Det er nemlig vigtigt, at dit brand er unikt og nemt for dine kunder at genkende. Det samme gælder for din hjemmeside, som selvfølgelig skal være tro mod dit brand.

Så hvis din side ligner andres, kan det være svært for dine kunder, at differentiere mellem din og dine konkurrenters.

Så derfor, for at skabe noget unikt, implementerer jeg en smule kode. At tilføje nogle koder til din hjemmeside’s back-end kan give siden den lille ekstra detalje som gør den mere original og genkendelig.

Undgå at gøre det hele selv

Hold dig til hvad du interesserer dig for og er god til. Jeg fokuserer altid på, at få det meste ud af min tid og for mig betyder det, at jeg ikke selv laver de ting som jeg ikke har kompetencerne til. Helt præcist bruger jeg min tid på de salgsfremmende aktiviteter.

I begyndelsen tænkte jeg “ej, det kan jeg nok godt lære at finde ud af.” Men faktum er, at jeg i sidste ende alligevel ender med at få hjælp til det. Da det ikke er det, jeg er god til, ville jeg skulle bruge alt for meget tid på det, i forhold til én som har det som spidskompetence. Tid som jeg kunne have brugt på mine kunder, at skabe salg eller andre salgsfremmende aktiviteter i min forretning.

Ulempen, og det er ofte holder os tilbage fra at få professionel hjælp, er at det er en udgift. Men der er det vigtigt, at huske et simpelt koncept: Hvis du kan tjene flere penge ved, at lave det du er god til, end hvad du skal betale en anden for, til det du ikke er så god til (fordi det vil tage for lang tid for dig), så få hjælp til det.

Du bliver aldrig 100% færdig og tilfreds.

De hjemmesider jeg bygger til mine kunder er færdige når processen er færdig, projektet er afleveret til kunden og begge parter er tilfreds med resultatet.

Men på mine egne hjemmesider er udvikling og optimering en kontinuerlig proces. Jeg bliver aldrig 100% tilfreds. Du vil aldrig kunne sige: “Nu er jeg tilfreds, sådan skal min side se ud for altid.” Du vil altid skulle ændre, slette og oprette indhold og opdatere din hjemmeside. Hjemmesider er dynamiske og skal ændres med tiden. Design processen ender aldrig.

Previous
Previous

Intro til Integreret Digital Marketing